letkuffert

Find en let kuffert til den korte flyvetur til Berlin

Livet herhjemme bliver til tider lidt kedeligt og hverdagsagtigt. Specielt når der er langt mellem ferierne og ekstra meget i vinterhalvåret, når alting samtidig er lidt trist og gråt. Heldigvis er det slet ikke så svært at tage et lille smut ud af landet og få en på opleveren, eller bare slappe af i nye, spændende omgivelser med god mad og en ny, lækker udsigt. Berlin er et bud på en by, der er nem og hurtig at komme til, og som tilbyder masser af nye oplevelser.

Pak bare en lille, let kuffert

En weekendtur til Berlin koster ikke det store. Du kan flyve derned på ingen tid og behøver faktisk ingen bagage. Du kan nøjes med en lille, let kuffert, der ikke tager meget af den vægt, du må tage med i kabinen. Ofte må man også have et par ting med ved siden af sin håndbagage. Hvis du ikke allerede har en let kuffert, kan du finde anbefalinger og gode ideer på dette link, så du kommer afsted med en god og praktisk letvægtskuffert.

Husk at du ikke behøver særlig meget når du kun skal afsted i et par dage. Du kan nøjes med skiftetøj, ekstra varme sokker om vinteren eller badetøj om sommeren, og din toilettaske. Pas, penge og billetter skal du selvfølgelig også altid have med dig. Derefter er du helt klar til at opleve Berlin!

Oplev en by fuld af liv

Den tyske hovedstad er fuld af spændende historiske seværdigheder, kunst, kultur og fantastisk arkitektur. Selv hvis du ikke har den store interesse i historie, må du ikke snyde dig selv for en tur hen og se den gamle Berlinmur og besøge mindst et museum. Mærk hvordan et helt folk er mærket af historien selv i dag, mange år efter sidste verdenskrig og murens fald.

Men, selvfølgelig skal turen være mere end en lang og forholdsvis tragisk vandring gennem historien. Berlin tilbyder også helt fantastiske underholdningsmuligheder, for ikke at tale om skønne shopping steder! Derudover er Berlin også kendt for sit pulserende natteliv og tyskerne er et festligt folk, som du sagtens kan holde en god fest med!

Tag afsted næste weekend

Det kræver næsten ingen forberedelse at tage på weekendtur. Har du ikke udsigt til noget sjovt eller spændende indenfor den næste måned, har du garanteret en weekend, der hurtigt kan ryddes så du kan komme afsted på eventyr. Pak din lette kuffert og tag kæresten, den bedste ven eller den bedste veninde under armen og sæt lidt skub i tingene. Og gør det til en vane! Weekendture i Europa er en fed måde at få lidt fut i hverdagen og samtidig opleve de store, fantastiske byer, der slet ikke er så langt væk, som vi bilder os selv ind!