Berlin

Berlin er åben – men….

Corona kommer uden tvivl til at have stor betydning for os danskeres ferie i år, og vi kan ikke tage lige hvorhen vi vil, som vi plejer at kunne. I slutningen af maj slog Statsminister Mette Frederiksen det så fast, at vi ikke kommer til at kunne rejse til udlandet, i hvert fald frarådes alle rejser.

De steder som vil være åbne for danskere at tage hen, er Tyskland, Island og Norge. Det betyder naturligvis, at man godt kan sætte kursen mod vores naboer mod syd. Det betyder også, at det vil være muligt at holde ferie i en af Europas mest fantastiske storbyer Berlin – og så alligevel ikke.

Byer med over 750.000 indbyggere er nemlig stadig på listen over steder, som udenrigsministeriet fraråder alle rejser til. Det betyder naturligvis at Berlin, ikke er et sted man bør tage hen. Hvis man gør, rådes man til at tage i 14 dages karantæne, når man kommer hjem. Disse skal man selv betale, da rejser er frarådet.

Gode steder at besøge i Tyskland og byer med under 750.000 indbyggere

Berlin er en af de mest fantastiske byer i Europa, og vi er mange der glæder også til at besøge den igen. Men Tyskland er meget mere end Berlin, og her er nogle bud på, hvor du kan tage hen.

Harzen har har fået et lidt blakket ry, for at være et pensioniststed. Sådan er det langt fra længere, og der er fyldt med hippe mountainbikeryttere, trekkere og meget andet. Så invester i et par gode vandresko, og nyd noget af Tysklands smukkeste natur.

Generelt er der kun 4 tyske byer man skal holde sig fra. Det er dog også mange danskeres foretrukne destinationer. De fire byer der alle har over 750.000 indbyggere er nemlig Berlin, Hamborg, München og Køln.

Det betyder dog også, at du stadig kan besøge eksempelvis smukke Bremen, dejlige Dortmund og billedeskønne Halle. Alle tre byer som du bør tage et kig på.